Gulerods Rugbrød

Ingredienser
Ingredienser iblødsætning:
- 270 g Solsikkekerner
- 270 g Skårne rugkerner
- 90 g Rugbrød Basis
- 595 g Vand
Ovennævnte iblødsættes dagen før.
Ingredienser rugbrødsdej:
- 180 g Rugbrød Basis
- 270 g Reven gulerod
- 1045 g Rugmel
- 10 g Tørgær
- 865 g Vand
- + fx 7-korns blanding til drys
Blødt og saftigt gulerods rugbrød med en moderat mængde kerner.
Gulerødderne giver en lang friskhed. Bagt på rugmel og forblandingen Rugbrød Basis.
Opskrift til 2 store rugbrød
Metod
- Dagen før du skal bage rugbrød, skal du starte med din ”iblødsætning”. Alle ingredienserne til iblødsætningen blandes i en skål med en ske. Ved at gøre dette dagen før, kan kernerne nå at suge væsken så de bliver saftige og bløde.
- Kom alle ingredienser til rugbrødsdejen og din iblødsætning fra i går, i en røremaskine med en k-spade eller spatel.
- Ælt nu ved lav hastighed i 15 minutter.
- Den ønskede dejtemperatur for dette brød er 28-30°C.
- Lad nu dejen hvile i 30 minutter. Herefter, æltes igen i 1 minut ved lav hastighed.
- Vej dejen af – 1.100 g til en lille bageform på 1,8L eller 1.800 g til en stor form på 3L.
- Spray dine forme med sprayfedt og drys eventuelt med topping ned i formen også, så det færdige brød slipper let.
- Din dej kommes nu i formen og med et vådt skrabeblad glattes dejen ud – husk også at skrabe eventuelt dej ned fra kanterne af formen.
- Drys nu med frø og kerner på toppen af dit brød.
- Nu skal brødet hæve i formen, gerne i et hæveskab – i ca. 45-50 minutter.
- Tænd din ovn på 230°C varmluft, dette kan gøres mens dit brød hæver.
- Når ovnen er varm og dit brød er hævet færdigt, sættes det i ovnen og der skrues straks ned til 175°C.
- Dit brød skal bage i ca. 50-55 minutter indtil det har en kernetemperatur på ca. 96°C.
- Det færdigbagte brød tages ud af formen og sættes til afkøling på en rist. Vent skære dit brød, indtil det er helt afkølet. Dette giver de flotteste skiver.


