Marcipankonfekt med Appelsin
Marcipankonfekt med appelsin er en perfekt julegodte, der kombinerer den søde smag af marcipan med en frisk og syrlig note fra appelsin. Denne nemme opskrift guider dig til at lave elegant konfekt, der både ser imponerende ud og smager fantastisk. Perfekt som en hjemmelavet gave eller til at forkæle gæsterne i juletiden!
Ingredienser
- 200g Lübecker Marcipan
- 100g Valrhona Feves Guanaja 70%
- Et par dråber appelsin aroma
- Revet skal af 1 økologisk appelsin (til pynt)
- Evt. en smule orange pastafarve.
Udstyr, der er godt at have:
Metod
Marcipan:
- Ælt marcipanen med et par dråber appelsin aroma – tilsæt mere efter smag.
- Tilsæt evt. en smule orange pastafarve.
- Når smagen er, som du ønsker den, ruller du den ud til en tykkelse på ca. 1 cm.
- Skær den herefter i små stykker og tril til kugler.
Chokolade:
- Hak chokoladen fint og smelt den i mikroovnen i korte intervaller af ca. 10-15 sekunder, mens du rører med en dejskraber ind i mellem hver opvarmning.
OBS: Pas på at chokoladen ikke bliver for varm – helst ikke over 31°C. Tjek med et termometer.
Overtræk og Pyntning:
- Dyp marcipankuglerne i den smeltede mørke chokolade. Sørg for, at de er helt dækket til. Sæt til at dryppe af på en finmasket rist eller placer på et stykke bagepapir.
- Riv appelsinskal henover, mens chokoladen stadig er blød, så det sætter sig fast.
- Lad konfekten hvile et køligt sted (ikke i køleskab, da det kan give kondens).
- Når chokoladen er helt stivnet, er det klar til servering eller de kan opbevares i en tætlukket beholder ved stuetemperatur.
Velbekomme! 🙂
Noter
TIPS:
- Du kan tilsætte lidt finthakkede nødder eller kandiseret appelsinskal i marcipanen for ekstra tekstur og smag.
- Lav små portioner først for at eksperimentere med balancen mellem aroma og chokolade.