Bryggerbrød – Brødmix
Grundopskrift til 2 brød eller 12 stykker ved brug af vores populære brødmix.
Metod
Brød:
- Vand, Hvedemel, Brødmix og Tørgær hældes i en røreskål.
- Dejen æltes i 8-10 min – ønsket dejtemperatur er 27°C.
- Dejen kommes op i en Condi bøtte (3 liter) sprayet med sprayfedt. Låget sættes på.
- Dejen sættes til hævning i 30 min.
- Dejen deles i 2 stykker og der formes 2 kugler.
- Dejkuglerne hviler 10 min. (tildækket) inden de formes til brød og sættes på en bageplade med bagepapir.
- Brødene sættes til efterhævning et lunt sted ca. 30 – 45min. – tildækket eller gerne i hæveskab.
- Tænd ovnen på 240°C – bages der på bagestål, tændes ovnen 40 min før afbagning.
- Rids brødene med en skarp kniv og pensel dem med vand.
- Drysses evt. med durum, diverse frø eller kerner.
- Sæt brødene nederst i den varme ovn og skru ovnen ned på 200°C, bages ca. 20 – 25 min.
- Brødet er færdigbagt, når kernetemperaturen er 98°C.
Stykker:
- Samme fremgangsmåde som ved brød til og med punkt 4.
- Condi bøtten vendes på hovedet. HUSK: Mel på bordet samt ovenpå dejen. Kan evt. blandes med frø eller kerner.
- Dejen strækkes ud til en ”firkant”.
- Dejen deles i 12 stykker med en metaldejskraber.
- Stykkerne sættes til efterhævning et lunt sted ca. 30 – 45 min. – tildækket eller gerne i hæveskab.
- Tænd ovnen på 240°C – bages der på bagestål, tændes ovnen 40 min før afbagning.
- Sæt stykkerne nederst i ovnen og skru ovnen ned på 200°C, bages ca. 15 – 18 min.
Koldhævet stykker:
- Dejen laves med brød opskriften til og med punkt 4 og sættes derefter på køl i Condi bøtten. (HUSK låget)
- Næste dag tages Condi bøtten ud af køleskabet.
- Ovnen tændes på 240°C – bages der på bagestål, tændes ovnen 40 min før afbagning.
- Dejen vendes ud på et melet bord, toppen af dejen drysses også gerne med mel. Kan evt. blandes med frø og kerner.
- Dejen deles i 12 stykker med en metaldejskraber.
- Stykkerne sættes på en bageplade med bagepapir eller bages direkte på et bagestål.
- Uden yderligere hævetid sættes stykkerne ind nederst i ovnen, der skrues ned på 200°C, bages ca. 15 – 18 min.
Noter
TIP: Dejen kan tilsættes 10 % frø/kerner, gulerødder, nødder, forårsløg eller lignende, hvis man har lyst til at skabe sine egne opskrifter.
Trick til luftigt bagværk: Placér en bradepande i bunden af ovnen, når den tændes. Når dejen sættes ind hældes der 250 ml vand i bradepanden.