Metod
Brun farin, sukker, smør, æg, salt og vaniljesukker piskes med dejkrogene på en elpisker.
Mel, bagepulver og natron blandes godt sammen i en anden skål, og sigtes lidt ad gangen ned i massen mens der røres ved lav hastighed – og kun lige til massen er rørt sammen. Det er vigtigt ikke at piske for meget eller hurtigt, da vi ikke ønsker at danne glutennet i dejen.
Vend chokoladeknapperne i, og dæk skålen til med husholdningsfilm.
Massen skal nu stå i køleskabet i mindst 1 time.
Tænd ovnen på 175°C almindelig ovn (ikke varmluft).
Vej dejen af i portioner på 75g, og tril dem til runde kugler. Det bliver til 12 kugler i alt.
Sæt kuglerne på en almindelig bageplade, beklædt med bagepapir. Der kan være 6 kugler på hver plade, og der skal være god afstand.
Dine American Cookies skal nu bages i 17-18 minutter – så bliver de dejligt chewy i midten, og sprøde i kanten. Ønsker du bløde cookies skal de have 1-2 minutter mindre, og ønsker du dem sprøde hele vejen igennem skal de have et par minutter længere.
Efter afbagning skal dine American Cookies afkøle på en rist.
Cookies opbevares bedst i en lufttæt beholder.
TIP: Ønsker du dine cookies i halv størrelse, kan du veje dem af til 35g – så skal de blot have ca. 14 minutter ved samme temperatur.
TIP TIP: Frys dejen ned i kugler og tag dem op en halv time før – bag dem ved samme temperatur som normalt.
